Bæredygtig Landbrugsfornuft er fundamentet i alt, hvad vi gør. Det gælder især inden for den grønne omstilling, hvor vi har ambitioner om at være en væsentlig del af løsningen. Baggrunden for vores grønne omstilling er blandt andet inspireret af de mål, der er fastsat af Dansk Protein Innovation: "Op mod en tredjedel af Danmarks import af foderprotein skal inden for en kortere årrække erstattes med foderprotein baseret på danske proteinkilder." NAG har igangsat flere initiativer og samarbejder, der understøtter vores grønne omstilling. Disse initiativer er i tråd med vores mission om at fremme bæredygtighed og regenerativ landbrugspraksis, som både forbedrer jordens sundhed og reducerer miljøbelastningen, samtidig med at vi sikrer en høj produktivitet. Miljø- og klimaforholdHos NAG ser vi det som en kerneopgave at støtte vores medlemmer i at kunne levere på klimadagsordenen og samtidig sikre, at landbruget belønnes økonomisk for denne indsats. Denne kerneopgave kan du læse mere om i vores Miljøpolitik. NAG er dedikeret til at hjælpe vores kunder og andelshavere med at opfylde forskellige klimakrav. For eksempel har Arla, med henblik på at reducere CO2-udledningen, udstukket seks klimaindsatsområder til deres andelshavere. Uanset om det drejer sig om dyrevelfærd, foder, gødning, træer & planter, energi eller brændstof, kan NAG tilbyde løsninger og vejledning, der hjælper landmændene med at forbedre deres klimaaftryk. Derudover arbejder vi på at udvikle og deltage i projekter, der fokuserer på at reducere landbrugets CO2-udledning i Danmark. Indkøb af råvarerNAG arbejder målrettet på at reducere brugen af importeret soja og i stedet fremme anvendelsen af alternative, bæredygtige proteinkilder dog ikke begrænset til raps, ærter og hestebønner. Vi ser det som en vigtig del af vores indsats at støtte lokalt producerede proteinafgrøder, der både er mere klimavenlige og bidrager til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Vores mål er at skabe en fødevareproduktion, der er mindre afhængig af eksterne ressourcer og i højere grad baseret på danske, regenerativt dyrkede råvarer. |