November 2005 slog LandBOtikken dørene op i Helsinge, Vestergade 14, i den bygning der tidligere husede NAG Isenkram. Og samtidigt i NAG's bygninger i Borup ved Skævinge. Butikkens grundlag er at forene aktiviteterne fra den ”gamle” foderstofekspedition, forhandling af en del af sortimentet fra den tidligere isenkram samt forhandling af et udvidet sortiment indenfor foder- og dyreartikler til stort set alle dyr. Læs den nyeste profilavis her Det nuværende sortiment dækker følgende hovedgrupper: Foder og artikler til kat, hund, gnaver og fugle. Husdyrfoder samt vitaminer og mineraler til – kvæg, grise, heste, får og høns. Husdyr og staldartikler. Hegnsmateriale. Haveredskaber. Bekæmpelsesmidler. Gødning og frø. Landbrugs legetøj. Fyrringsolie, træpiller og briketter, agrodiesel, smøreolier og fedt. En lang række af de foderprodukter der sælges, er af egen produktion. Derudover forhandles foder fra samarbejdspartnere i DLA-regi (Den Lokale Andel), samt en lang række foderartikler fra specielle leverandører. Sortimentet sigter mod at dække alle de behov der måtte være til fodring af stort set alle dyr. Foderet lagerføres, således at kunden ikke går forgæves. På øvrige varegrupper lagerføres gængse varer, og derudover satses der på at have leverandører som har en god og hurtig leveringsevne. Ekspedition af kunder, ordremodtagelse pr. telefon, rådgivning etc. varetages i Helsinge af 3 fuldtids- og en deltids medarbejder, og i Borup af 2 fuldtidsmedarbejdere. Butikken i Helsinge Butikken i Borup
|