Regnskabschef til vækstorienteret virksomhed i HelsingeOpslået d. 16. feb. 2026 Nordsjællands Andels Grovvareforening (NAG) er en moderne og lokalt forankret grovvarevirksomhed med hovedkontor i Helsinge. Her driver man både traditionel grovvarehandel og specialiserede aktivitetsområder, hvor kunderne spænder fra professionelle landmænd til private dyre- og haveejere. NAG er kendt for kvalitet, faglighed og høj service, og virksomheden tilbyder et bredt sortiment af foder, landbrugsrelaterede produkter og tilknyttede butiksoplevelser i flere afdelinger på Nordsjælland. Som medarbejder bliver du en del af et engageret miljø kendetegnet ved samarbejde, jordnærhed og stolte traditioner kombineret med en tydelig vilje til udvikling. Vi søger nu en erfaren og selvkørende regnskabschef, der vil spille en central rolle i at styrke og videreudvikle NAGs økonomifunktion. Du får det overordnede ansvar for virksomhedens regnskabsproces og en bred kontaktflade i organisationen, hvor du både vil arbejde hands-on og få betydelig strategisk indflydelse – blandt andet i forbindelse med implementering og videreudvikling af Dynamics 365 Finance & Operations (D365 FO). Ansvarsområder og arbejdsopgaver • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber Kvalifikationer Vi søger dig, der har solid erfaring med regnskab og økonomistyring og trives med et både bredt og dybt økonomisk ansvar. Du har gerne arbejdet med ERP-systemer før – og det er en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med Dynamics 365 FO. Kendskab til Power BI og lyst til at arbejde datadrevet er ligeledes et plus. Du kan allerede være regnskabschef i dag, men vi hører også meget gerne fra dig, der er erfaren regnskabsansvarlig eller kompetent regnskabsassistent med ambitioner om at tage skridtet videre ind i en ledende funktion. Det vigtigste er, at du har stærke økonomiske kompetencer, god systemforståelse og lyst til at arbejde aktivt med procesoptimering og rapportering. Dig som person Som person er du struktureret og analytisk med en naturlig sans for detaljen, men uden at du mister overblikket, når hverdagen er travl. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og er proaktiv i din tilgang til opgaver og udfordringer. Samtidig kommunikerer du klart og professionelt – både internt og eksternt – og du er robust nok til at træffe beslutninger og prioritere, når behovet opstår. Det får du hos os Hos NAG bliver du en central del af en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af økonomifunktionen og sætte dit eget aftryk på fremtidige processer og arbejdsgange. Du får et selvstændigt ansvarsområde med betydelig indflydelse og en hverdag, hvor du samarbejder med engagerede og hjælpsomme kolleger. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af god trivsel og en stærk holdånd, og der er tradition for sociale aktiviteter. Du tilbydes en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring, og dit primære arbejdssted bliver hovedkontoret i Helsinge. Ansøgning Send din ansøgning og CV til direktør Lars Brendstrup på ltb@nag.dk. Ansøgningsfrist 11. marts 2026 |